Bestyrelse og vedtægter

Bestyrelsen består af:
Adrian Redmond (formand)
Allan Würtz
Poul Foged

Suppleant er Pernille Tanggaard

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN SKANDERBORG LOKALRADIO

§ l

Navn og hjemsted:

Foreningens navn er Foreningen Skanderborg Lokalradio. Dens hjemsted er Skanderborg Kommune, og dens adresse er den til enhver tid siddende formands adresse, idet bemærkes at formanden dermed SKAL være bosiddende i Skanderborg Kommune, jf. Radio- og Tv-nævnets definition heraf.

§ 2

Formål:

Foreningen er upolitisk og har til formål at drive ikkekommerciel radiovirksomhed.

§ 3

Medlemmer og kontingent:

Optagelse i foreningen sker på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling efter forudgående henvendelse til bestyrelsen. Vedtagelse af optagelse i foreningen er kun gyldig, hvis det af indkaldelsen til generalforsamlingen fremgår, at der skal træffes beslutning om optagelse af et eller flere nye almindelige medlemmer.

Til optagelse kræves at mindst 3/4 af foreningens almindelige medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, hvoraf mindst 4/5 stemmer for optagelse af pågældende. Eksklusion af almindelige medlemmer kan ske på en ordinær eller ekstraordinær generalforsam¬ling. For at eksklusion kan finde sted skal mindst 3/4 af foreningens almindelige medlemmer være repræsenteret på generalforsamlingen. Endvidere skal mindst 4/5 af de på generalforsamlingen repræsenterede almindelige medlemmer stemme for eksklusion.

Kontingent til foreningen fastsættes på den årlige generalforsamling og betales senest 1. marts. Nyoptagne almindelige medlemmer skal betale kontingent for hele kontin¬gentperioden ved optagelsen. Der kan fastsættes et særskilt optagelsesgebyr.

§ 3a

Støttemedlemmer og kontingent:

Udover almindelige medlemmer har foreningen støttemedlemmer. Alle kan optages i foreningen som støttemedlemmer uden nærmere godkendelse.

Bestyrelsen fastsætter støttemedlemmernes kontingent.

§ 4

Bestyrelsen:

Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer, hvoraf de 2 vælges på den årlige generalforsamling blandt de almindelige medlemmer og 1 vælges på den årlige generalforsamling blandt støttemedlemmerne. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen og vælger ved afstemning blandt sine medlemmer en formand og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde med angivelse af dagsorden skal afholdes, når et bestyrelsesmedlem anmoder herom.
Et flertal af foreningens bestyrelsesmedlemmer SKAL have bopæl i Skanderborg Kommune, jf. Radio- og Tv-nævnets definition heraf.

Bestyrelsen forestår ledelsen af foreningen og kan om fornødent udpege eller ansætte en daglig leder.

Bestyrelsen har pligt til at sørge for, at der for hver udsendelse findes en programleder, som i videst muligt omfang skal have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde har medvirket til den pågældende udsendelse.

§ 5

Regnskab og revision:

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af en revisor, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Revisoren vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen. Der er alene tale om en generalforsamlingsvalgt revisor, dvs. det behøver ikke nødvendigvis være en registreret eller statsautoriseret revisor, medmindre Radio- og Tv-nævnet eller øvrig lovgivning stiller krav om dette.

§ 6

Generalforsamling:

Foreningens ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det formålstjenligt og skal indkaldes, når mindst en fjerdedel af foreningens almindelige medlemmer skriftligt fremsætter begæring herom.

Indkaldelse til en generalforsamling skal ske skriftligt (e-mail betragtes i denne forbindelse som ”skriftligt”) med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning og godkendelse heraf.
3a. Forelæggelse af revideret regnskab og godkendelse heraf.
3b. Forelæggelse af det af bestyrelsen godkendte budget for året.
4a. Valg af 2 til bestyrelsen blandt de alm. medlemmer og suppleant herfor
4b. Valg af 1 til bestyrelsen blandt støttemedlemmer og suppleant herfor
5. Valg af 1 revisor.
6. Eventuel optagelse af nye alm. medlemmer, jfr. § 3, stk. 1.
7. Fastsættelse af kontingent.
8. Behandling af indkomne forslag.
9. Eventuelt.

Afstemning på generalforsamlingen sker skriftligt, såfremt mindst en fjerdedel af de på generalforsamlingen tilstedeværende almindelige medlemmer ønsker det. Afstemning finder sted ved simpelt stemmeflertal, jfr. dog §§ 3a, 7 og 9. Afstemning kan ske ved fuldmagt. Et medlem kan dog højst afgive stemme i henhold til fire fuldmagter. Kun almindelige medlemmer har stemmeret.

§ 7

Vedtægtsændringer:

Ændring af foreningens vedtægter kræver enstemmighed blandt de på generalforsam¬lingen tilstedeværende almindelige medlemmer, og at mindst 5/6 af foreningens alm. medlemmer er repræsenteret ved generalforsamlingen.

§ 8

Tegningsregel og hæftelse:

Foreningen forpligtes ved underskrift af to medlemmer af bestyrelsen. Foreningen hæfter for sine forpligtelser med foreningens formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse for foreningens forpligtelser.

§ 9
Opløsning:

Opløsning af foreningen kræver enstemmig vedtagelse på en til formålet særlig indkaldt generalforsamling, og at mindst 5/6 af foreningens almindelige medlemmer er repræ¬senteret på generalforsamlingen.

I tilfælde af foreningens opløsning fordeles foreningens formue til velgørende formål efter generalfor¬samlingens nærmere beslutning.